Loading...

Find den bedste ejendomsmægler og få 3 gratis vurderinger

Start her og vælg din boligtype:

home

Villa

holiday_village

Rækkehus

apartment

Lejlighed

cottage

Sommerhus

location_city

Andelsbolig

nature_people

Grund

Vi samarbejder bl.a. med førende mæglere fra:

Lad Bolias gøre arbejdet og lad ejendomsmæglerne vurdere din bolig

Ved at indhente vurderinger fra flere ejendomsmæglere, sikrer du dig den helt rigtige salgspris og det laveste salær - Gratis & uforpligtende.

  • Udfyld skemaet på 2 min.

    Lav kun én enkelt forespørgsel, så gør vi arbejdet for dig og sender den ud til flere ejendomsmæglere.

  • Få op til 3 tilbud

    Du får op til 3 vurderinger, og vælger selv det samlede tilbud der passer dig bedst.

  • Vælg selv det bedste tilbud

    Det er altid uforpligtende og gratis at benytte Bolias tjeneste.

Det siger vores brugere

 
 
 
 
 
5/5
  • Hurtig og nemt

Jeg fik hurtigt og nemt flere vurderinger, og priser på mit boligsalg.

Lisa Østergaard
 
 
 
 
 
4/5
  • Fik 3 gode vurderinger

Mæglerne var hurtige med svar, og min bolig var til salg i løbet af 5 dage.

Morten Jensen
 
 
 
 
 
5/5
  • Sparede 10.000 kr.

Jeg sparede 10.000 kr. på salæret, og solgte min bolig på kun 4 uger.

Hanne Aaby

588 boligejere

Har vi indtil nu hjulpet med at få den bedste salgsaftale på deres bolig, og vi kan også hjælpe dig - Få uforpligtende tilbud i dag.

Få gratis tilbud
  • Let og enkelt

    Det er let og enkelt at få flere vurderinger. Udfyld skemaet på 2 minutter, så klarer vi arbejdet og kontakter flere ejendomsmæglere.

  • Altid gratis

    Det er altid gratis at benytte Bolias tjeneste og du er ikke forpligtet til at gøre brug af dine vurderinger.

  • Din sikkerhed

    Din datasikkerhed er højeste prioritet for os. Dine data behandles altid krypteret.

Nyheder om Bolias og ejendomsmæglere

Læs mere om boligsalg og ejendomsmæglere her



Find den rette ejendomsmægler

Har du planer om at sælge dit hus? Så har du helt sikkert også gjort dig nogle tanker om, hvordan salgsprocessen skal foregå. Vejen til et hurtigt salg hænger ofte sammen med en ejendomsmægler, der kan sørge for, at budskabet om, at dit hus er til salg, bliver spredt til så mange potentielle købere som muligt. En ejendomsmægler kan ligeledes give dig vejledning i, hvordan du får dit hus til at fremstå så attraktivt som muligt til fremvisningerne for de potentielle købere, ligesom han eller hun også kan hjælpe med at sikre, at du har styr på alle de papirer og dokumenter, som er forbundet med et hussalg. Der findes mange ejendomsmæglere derude, som gerne vil hjælpe dig med at få dit hus solgt, og det kan være lidt af en jungle af finde rundt i. Derfor tilbyder vi hos Bolias at hjælpe dig med at finde den rette ejendomsmægler til dit boligsalg. Vil du vide mere om, hvordan dette foregår, så kan du med fordel læse de nedenstående afsnit, hvor vi ligeledes deler ud af tips og tricks, som kan være med til at gøre salget af dit hus lettere.


Ejendomsmæglejer - find den rette mægler

Er Bolias noget for mig?

Hvis du ejer en lejlighed, et hus, et sommerhus eller en byggegrund og går med tanker om at sælge, så er svaret ja. Gennem Bolias har du nemlig mulighed for at få tilsendt op til tre salgstilbud på din ejendom eller grund og herigennem finde frem til den bedste salgsvurdering og ejendomsmægler. Det kan være med til at spare dig for en masse tid, som du i stedet kan bruge på andre ting.


8 tips til valg af ejendomsmægler

Går du med tanker om at sælge dit hus eller din lejlighed, så er der en række ting, du med fordel kan have øje for, når du skal vælge ejendomsmægler.

 ● Tag udgangspunkt i andres erfaringer – Der er en række ting, der bør få dine alarmklokker til at ringe, og blandt dem er andres dårlige erfaringer med den pågældende ejendomsmægler. Har du udset dig en ejendomsmægler, så kan du med fordel finde vedkommende på for eksempel Trustpilot og læse mere om andres erfaringer med den pågældende mægler. Er der mange dårlige anmeldelser, så er det et klart signal om, at den pågældende person er et dårligt valg. På boligsiden.dk har de bolighandlende ligeledes mulighed for at vurdere mæglerne ved hjælp af et spørgeskema, og disse besvarelser ligger til grund for en samlet, gennemsnitlig anbefaling, som kan give dig et indblik i, hvor tilfredse de tidligere kunder hos ejendomsmægleren har været.

 ● Afsøg markedet – I jagten på den rette ejendomsmægler kan du med fordel afsøge markedet grundigt. Når det kommer til boligsalg, så spiller salær og salgspris også en afgørende rolle, og disse kan i høj grad variere fra mægler til mægler. Her kan du med fordel gøre brug af Bolias, som sender din forespørgsel ud til tre ejendomsmæglere i dit lokalområde, som hver især vurderer din bolig og giver dig deres respektive tilbud på salær og bedst mulige salgspris på din bolig. Herefter kan du frit vælge mellem de forskellige ejendomsmæglertilbud. Herefter vil den ejendomsmægler, du har valgt, gå i gang med at sælge din bolig på det ønskede tidspunkt.

 ● Forhør dig hos venner og familie – Du kan med fordel gøre brug af dit netværk og høre venner, familie og bekendte ad, om de har en ejendomsmægler, som de har haft gode erfaringer med. Du kan for eksempel starte med dine nyeste naboer, som jo højst sandsynligt har gjort brug af en ejendomsmægler for nyligt.

 ● Læs de dokumenterede resultater – Der ligger informationer om ejendomsmæglere og deres dokumenterede resultater tilgængeligt på nettet, og det kan derfor være en god idé at læse lidt mere op på de forskellige ejendomsmæglere, du overvejer at benytte dig af. Du kan overveje at vælge en mægler fra Dansk Ejendomsmæglerforening til at stå for dit boligsalg. Dette er et kvalitetsstempel af mægleren, og udover nogle lovmæssige krav er disse mæglere også underlagt et sæt etiske regler, når det kommer til salg af bolig.

 ● Mærk efter – Hvis du sidder tilbage med en dårlig fornemmelse efter dit møde med en ejendomsmægler, så skal du helt sikkert se dig om efter en anden. Der er mange ejendomsmæglere derude, og det er derfor også muligt for dig at finde en, du har god kemi med. Hvis du ikke har tillid til din ejendomsmægler, så er der en risiko for, at potentielle købere af dit hus eller din lejlighed heller ikke har det, hvilket kan være med til at forlænge salgstiden. Har ejendomsmægleren lange salgstider sammenlignet med andre mæglere, så kan det være et udtryk for, at personen ikke er god til sit arbejde. Det er dog værd at være opmærksom på, at der er mange faktorer, der kan spille ind på lange liggetider, og derfor er også andres oplevelser af den pågældende ejendomsmægler godt at tage udgangspunkt i.


Ejendomsmæglejer - find den rette mægler

Hvad koster en ejendomsmægler?

En væsentlig del af omkostningerne, der er forbundet med salget af hus, er ejendomsmæglerens salær. Det vil sige den løn, som ejendomsmægleren skal have for at hjælpe dig med at få dit hus solgt. Prisen på en ejendomsmægler vil variere fra sted til sted, men i høj grad også af hvor meget af slagsprocessen du selv vælger at varetage. Vælger du helt selv at stå for at sælge din bolig, kan du altså fjerne en stor post fra dit budget i form af salæret til ejendomsmægleren. De fleste vælger dog at gøre brug af en ejendomsmægler, da de på den måde har en professionel tilknyttet, som kan stå for at indhente de nødvendige papirer. Samtidig har ejendomsmægleren også et stort kundekartotek, som vedkommende kan gøre brug af, og som kan gøre det nemmere at få boligen solgt. Du kan således også få en ejendomsmægler til at stå for samtlige processer i forbindelse med salget helt fra jeres indledende møde, og til handlen er afsluttet. Salæret til ejendomsmægleren vil typisk blive udregnet ud fra prisen på den bolig, der skal sælges samt dens omsættelighed, altså hvor nem den er at sælge. Samtidig kan de lokale konkurrenceforhold også have indvirkning på prisen, da de også kan spille en rolle i forhold til, hvor meget arbejde ejendomsmægleren skal ligge for at få huset solgt.

Hos nogle ejendomsmæglere vil du opleve, at de har et standardgebyr, som de tager for alle boliger, og hos andre ejendomsmæglere vil der blive opkrævet en procentsats af den samlede salgspris, som boligen er udbudt til. Det er værd at være opmærksom på, at ejendomsmæglersalæret står til forhandling. Hvis du vurderer, at din bolig vil være nem at sælge, og hvis der er hård intern konkurrence mellem de forskellige ejendomsmæglerfirmaer i dit lokalområde, så vil du have gode muligheder for at presse salæret ned. Når du står over for at skulle vælge den ejendomsmægler, der skal stå for salget af dit hus, så kan du med fordel sætte tid af til at indhente tilbud fra forskellige mæglere og sætte dem op imod hinanden. Vil du spare tid på at kontakte de forskellige ejendomsmæglere i dit nærområde, så kan du med fordel gøre brug af Bolias, som kan tage sig af netop dette arbejde, helt uden at det kommer til at koste dig noget.


Sælg din bolig selv eller med en ejendomsmægler?

Der er penge at spare, hvis du vælger at sælge din bolig selv, da du således slipper for at betale salæret til ejendomsmægleren, men til gengæld vil der også være mere arbejde for dig forbundet med salget. Selvsalg vil typisk være en god idé, når det handler om en andelslejlighed, mens det vil være mere sikkert at gøre brug af en ejendomsmægler, når der er tale om et hus eller en ejerlejlighed. Ønsker du selv at stå for salget, så er det vigtigt, at du har et indgående kendskab til følgende dokumenter:

 ● Energimærke – Det er lovpligtigt at få udarbejdet en energimærkning, og dette udføres af en energikonsulent. Her vil der blive regnet på boligens varmeforbrug baseret på dens alder, materialer og isolering. Energimærket giver også forslag til forbedringer.

 ● Tilstandsrapport – Formålet med tilstandsrapporten er at lave en samlet vurdering af husets synlige skader og nærliggende risiko for skader, og den gør det nemmere for køber og sælger at gennemskue, hvad de skriver under på. En tilstandsrapport sikrer også dig som sælger mod at skulle hæfte for fejl og mangler. Tilstandsrapporten bliver udarbejdet af en byggesagkyndig og er opdelt i tre dele: Den bygningssagkyndiges resultat af eftersynet af huset, sælgers bemærkninger og oplysninger om skader på ejendommen og beskrivelse af bygningskonstruktioner, som skal bruges, når der skal tegnes en ejerskifteforsikring.

 ● Elrapport – Elrapporten kaldes også for elinstallationsrapporten, og den rummer en uvildig undersøgelse af, om de elektriske installationer i boligen er funktionsdygtige og ikke mindst lovlige. Elrapporten skal udarbejdes af en autoriseret elinstallatør, og det er altid dig som sælger, der skal sørge for at bestille rapporten.

 ● Forsikring – Som sælger kan du vælge at tegne en sælgeransvarsforsikring, som dækker dig i op mod 10 år mod uforudsete udgifter, hvis der skulle blive opdaget skader på huset, efter handlen er blevet afsluttet.

 ● Tingbogsattest/Ejendomsdatarapport – Tingbogsattesten er en udskrift af ejendommen i tingbogen. Tingbogen er et register, hvor de tinglyste rettigheder over faste ejendomme er registreret, og hver ejendom har således sit eget blad i tingbogen.

 ● BBR-ejermeddelelse – BBR-meddelelsen er endnu et dokument, som indgår som dokumentation i forbindelse med køb og salg af ejendomme. BBR-meddelelsen indeholder centrale oplysninger, som er registreret i BBR for en ejendom. Den indeholder informationer såsom boligens opførselssår, om- og tilbygningsår, bebygget areal, antallet af etager, tagdækningsmateriale og varmeinstallationer.

 ● Økonomiske dokumenter – De økonomiske dokumenter dækker over blandt andet skattebillet, pantebreve, årsopgørelser, låneoplysninger, seneste terminsopkrævning og opgørelse over forbrugsudgifter.

 ● Jordforureningsattest – Denne attest indeholder oplysninger om grunden, som regionen er bekendt med.

Vælger du selv at sælge din bolig, så er det også dig, der skal stå for fremvisningen til potentielle købere, og du skal således også være klar til at modtage deres ærlige vurdering af din bolig. Har du det, man kan kalde en attraktiv bolig, så er selvsalg oplagt. Det vil sige, hvis den har en god beliggenhed og er i god stand, for så vil den med stor sandsynlighed være mere eftertragtet på boligmarkedet. Måske har du endda allerede potentielle købere på hånden? I så fald er selvsalg et oplagt valg, da det vil være en dyr løsning af hyre en ejendomsmægler, der groft sagt kun skal stå for papirarbejdet. Vil du derimod spare arbejdet med at indhente de rette dokumenter, få markedsført dit hus og få vist det frem til interesserede, så kan salæret til en ejendomsmægler være godt givet ud. Og her kan vi hos Bolias hjælpe dig med at finde den, der kan give den bedst mulige pris på dit hus. Du kan læse mere om, hvordan dette konkret foregår i det afsluttende afsnit.


Vigtige begreber i forbindelse med salg af bolig

Står du for første gang over for at skulle sælge et hus, så vil du måske støde på begreber, du ikke nødvendigvis kender betydningen af. Derfor har vi lavet denne lille ordbog, så du er godt rustet til det første møde med din ejendomsmægler.

Kvadratmeterpris – Som navnet også antyder, så handler kvadratmeterprisen om prisen pr. kvadratmeter i en bolig. Kvadratmeterprisen kan bruges som sammenligningsgrund for købere, når de ser på flere forskellige boliger og vil gennemskue, hvor de får mest bolig for deres penge. Kvadratmeterprisen bruges også til at sammenligne den generelle pris for boliger i et specifikt område, og den kan variere meget, alt efter hvor i landet boligen er. Kvadratmeterprisen i store byer er langt højere end ude på landet. Alle kvadratmeter tæller ikke med i kvadratmeterprisen, da det kun er dem, der er egnet til beboelse. Kvadratmeterprisen udregnes ganske enkelt ved at dividere boligens pris med det samlede antal beboelige kvadratmeter.

BBR-oplysninger – BBR er en forkortelse for Bygnings- og Boligregistret, og her samles en række forskellige oplysninger om boliger og bygninger i Danmark. Din boligs BBR-oplysninger kan således være dens type, areal, antal værelser, tagdækningsmaterialer, vandforsyning m.fl. Som boligejer er det dit ansvar, at de angivne oplysninger er korrekte, og det er lovpligtigt, at disse holdes opdaterede.

Energimærke – Når en bolig skal sælges, vil den få udarbejdet et energimærke af en energikonsulent. Energimærket bliver beregnet på baggrund af parametre som varmeinstallationer, døre og vinduer og den overordnede isolering af boligen. Skalaen for energimærker går fra A 2020 til G, hvor A 2020 er et udtryk for det laveste energiforbrug, og G har det højeste. Energimærke A kan yderligere inddeles i A 2010, A 2015 og A 2020, alt efter hvilket bygningsreglement, boligen opfylder. I den energimærkningsrapport, der udarbejdes, når du skal sælge dit hus, vil eventuelle forslag til forbedringer i forhold til energiforbruget være inkluderet, og på den måde har du mulighed for at hæve din boligs energiklasse, hvilket kan være med til at gøre den mere attraktiv for potentielle købere. Hvis du bor i ejerlejlighed eller andelsbolig, så er det foreningens pligt, at der foreligger et gyldigt energimærke for din bolig.

Ejerskifteforsikring – Når en bolig skal købes eller sælges, så skal der tegnes en ejerskifteforsikring. Den er med til at sikre dig som sælger, hvis der opstår skjulte fejl og mangler, som ikke er nævnt i tilstandsrapporten eller elinstallationsrapporten. I en bolighandel vil sælgeren som udgangspunkt altid have et 10-årigt ansvar for skjulte fejl og mangler.

Salær – Salæret er det, du betaler til en mægler eller advokat for deres arbejde. Salæret til en ejendomsmægler vil typisk bestå af tre hovedydelser, som er selve salæret til ejendomsmægleren, markedsføringen af boligen og de omkostninger, der er forbundet med indhentning af de påkrævede dokumenter til salget af boligen. I dag er det mest normalt, at ejendomsmæglerne kører med det koncept, der hedder ”solgt eller gratis”. Det betyder, at du som sælger først skal betale salæret, når din bolig er blevet solgt, eller hvis du ønsker at opsige aftalen før tid. Normalt binder du dig for seks måneder, men med nogle ejendomsmæglere vil det være muligt at lave aftaler om kortere bindingsperioder.

Ejerskifteforsikringer vil variere meget i pris og dækningsomfang, og det er derfor vigtigt at være ekstra opmærksom, når du skal tegne din ejerskifteforsikring. Du har også mulighed for at tegne en udvidet ejerskifteforsikring, som dækker en lang række af ekstra forhold såsom ulovlige kloakforhold og forurening på grunden.


Ejendomsmæglejer - find den rette mægler

Forskellen på en uafhængig ejendomsmægler og en ejendomsmæglerkæde

Som udgangspunkt kan man opdele ejendomsmæglere i to grupper: De store bankejede ejendomsmæglerkæder og de lidt mindre uafhængige ejendomsmæglere. Når en ejendomsmæglerkæde ejes af en bank, så indgår den typisk i en kæde af andre virksomheder såsom et forsikringsselskab, et pensionsselskab og et kreditinstitut, og her har banken selvsagt en interesse i, at du bliver kunde flere steder end blot hos ejendomsmægleren. Ejendomsmæglere, der er tilknyttet de større kæder, har således mulighed for at tjene penge på såkaldte henvisningshonorarer. Disse honorarer er ikke nødvendigvis tydelige for dig som kunde, da det kun er vedtaget ved lov, at de skal fremgå et sted på mæglerens hjemmeside og ikke i den formidlingsaftale, du indgår med din mægler. Det er derfor en fordel at have øje for disse, hvis du vælger en ejendomsmægler fra en større kæde. En uafhængig ejendomsmægler vil omvendt kunne give dig en mere neutral rådgivning, når det kommer til at finde en finansieringsløsning til køberen af din bolig, da de kan gøre brug af alle banker og kreditforeninger.

En ulempe ved at vælge en uafhængig mægler er, at de ikke har adgang til de samme uddannelsesressourcer som de ansatte i de store kæder, der typisk bliver tilbudt en række frivillige kurser, ligesom der også er en række obligatoriske kurser, som de skal deltage i hvert eneste år. Er din ejendomsmægler medlem af Dansk Ejendomsmæglerforening, så kan du dog være sikker på, at vedkommende gennem sit medlemskab bliver tilbudt et stort antal kurser og træningsdage af høj kvalitet. Har du kig på en ejendomsmægler, så kan du med fordel tjekke tidligere kunders anmeldelser på for eksempel Trustpilot.

Når det kommer til markedsføringen af din bolig, så vil de store bank- og realkreditinstitutejede mæglerkæder typisk have en stor markedsføringsafdeling i ryggen, som har store markedsføringsbudgetter at arbejde med. Det kan selvsagt komme dig til gode, når budskabet om, at din bolig er til salg, skal spredes til så mange som muligt. Internettet giver dog også de uafhængige mæglere en god mulighed for at markedsføre deres huse på diverse boligsider, og det store budget til markedsføring er derfor ikke nødvendigvis afgørende for, om din bolig bliver solgt eller ej. Som med alt andet er der fordele og ulemper ved både uafhængige ejendomsmæglere og ejendomsmæglerkæder, men først og fremmest vil vi anbefale dig at gå med mavefornemmelsen, når du skal vælge din ejendomsmægler. Er der ikke den rette kemi mellem dig og din mægler, så bliver salgsprocessen med stor sandsynlighed ikke en god oplevelse.


Inden du underskriver formidlingsaftalen

Når du sætter en ejendomsmægler til at sælge din bolig, så vil vedkommende typisk bede dig om at underskrive en formidlingsaftale. Den har til formål at udgøre et grundlag for den aftale, du indgår med ejendomsmægleren, og i den vil der være angivet den periode, som ejendomsmægleren har din bolig til salg, den aftalte markedsføring af boligen samt de salgsomkostninger og det salær, du skal betale til ejendomsmægleren, når salgsaftalen er underskrevet. Inden du skriver under på denne aftale, kan du dog med fordel stille ejendomsmægleren en række spørgsmål og ikke mindst lytte nøje til deres svar.

 ● Hvilke boligsalg har du erfaring med i forhold til min type af bolig?

 ● Hvor stor en procentdel af de kommissioner, du tager til salg, sælger du?

 ● Hvor meget afslag giver du i gennemsnit på de boliger, du har skulle sælge?

 ● Hvor hurtigt sælger du i snit de boliger, du har til salg?

 ● Hvilke konkrete tanker har du gjort dit om salget af min bolig? Og er samtlige udgifter hertil medregnet i det salgsbudget, som jeg har fået fra dig?

Det er en stor beslutning at skulle vælge ejendomsmægler, og derfor er det også fint, at du, inden du binder dig skriftligt, prikker lidt til ham eller hende. Med disse spørgsmål får du nogle konkrete tal på, hvor effektiv og dygtig den pågældende ejendomsmægler er, ligesom du også får en indsigt i, om vedkommende har gjort sig nogle tanker i forhold til strategier og tiltag, som skal gøre det nemmere at sælge din bolig.


Hvad koster det, hvis mægleren ikke får boligen solgt?

Når du overlader salget af din bolig til en mægler, så håber du selvfølgelig også på, at det kan lykkes. Desværre kan det af den ene eller anden årsag være, at dette ikke er muligt. Derfor er det godt at spørge mægleren, hvad det evt. vil koste dig, hvis det ikke lykkes vedkommende at sælge den. Den løsning og pris, som mægleren tilbyder dig, skal noteres i den formidlingsaftale, som I indgår, når du sætter mægleren på opgaven med at få solgt dit hus. Du kan også selv tjekke salgsraterne for den enkelte mægler. Det gør du på boligsiden, hvor det er angivet, hvor høj eller lave salgsprocent den enkelte mægler har. Hos nogle mæglere vil du skulle betale alle udgifter inklusive markedsføringen, også selvom boligen ikke bliver solgt. Det kan hurtigt løbe op i mange penge, og de er i princippet spildt, hvis det ikke lykkes at få huset solgt. Hos andre mæglere arbejder de ud fra det koncept, der kaldes ”solgt eller gratis”, og her påtager de sig at dække størstedelen af udgifterne, hvis de ikke formår at sælge dit hjem. Dette er også værd at have med i dine overvejelser, når du skal vælge ejendomsmægler. Jo længere tid du bruger på at vælge din ejendomsmægler, jo større sandsynlighed har du typisk også for at få dit hus solgt. Forhold dig gerne kritisk til din ejendomsmægler og brug tid på at undersøge, om vedkommende har haft succes med sine tidligere kunder, og om vedkommende har det lokalkendskab, der skal til for at få din bolig solgt. Vælger du at indhente tilbud fra ejendomsmæglere gennem Bolias, så vil der udelukkende være tale om mæglere fra dit lokalområde, som derfor også har en indgående viden om de lokale forhold, hvilket giver dig et godt kort på hånden i arbejdet med at sælge din bolig.


Gør dit hus nemmere at sælge

Jo nemmere dit hus er at sælge, jo højere en pris vil du typisk kunne få for det, og der er derfor god grund til at tage fat på nogle af de nedenstående punkter, når du står over for et boligsalg, uanset om det er dig selv eller en ejendomsmægler, der står for at få den solgt.

Ryd op – Det tager ikke lang tid, men det kan hurtigt gøre en stor forskel for indtrykket af hjemmet, at der ikke ligger ting og flyder over det hele.

Skab plads – Jo mere gulvplads, der er, jo større virker boligen. Og jo færre ting der står i rummene, jo bedre mulighed har potentielle købere for at se sig selv bo i hjemmet og forestille sig indretningen med deres egne ting. Samtidig kan du lade samtlige døre i hjemmet stå åbne, så rummene bliver bundet sammen og fremstår større og mere tilgængelige.

Fokusér på lys – Når du skal vise boligen frem, så sørg altid for at tænde lys i alle rum, så de fremstår mere indbydende. Samtidig er det også vigtigt, at du lukker det naturlige lys ind, og du kan derfor med fordel trække alle gardiner fra.

Gør rent – En grundig hovedrengøring vil være godt, inden boligen skal vises frem. Derudover bør du også sørge for, at de ydre omgivelser fremstår rene og pæne ved at få græsset slået og pudset vinduerne.

Hav blik for førstehåndsindtrykket – Som i alle andre aspekter i livet er førstehåndsindtrykket essentielt, og du kan derfor med fordel gøre lidt ekstra ud af entréen, så køberen bliver budt godt velkommen. Giv væggene en gang maling, sæt friske blomster frem og sørg for, at der ikke ligger store mængder fodtøj og overtøj og flyder.

Gennemsé tilstandsrapporten – En potentiel køber vil med garanti kigge på tilstandsrapporten, og det er derfor en god idé at få skåret nogle af de anmærkninger fra, som måske kan virke afskrækkende på vedkommende.

Egentlig kan det siges ganske enkelt: Jo mere attraktivt et hus fremstår, jo nemmere er det at sælge. Derfor kan du med fordel gennemgå din bolig med et kritisk blik. Alt det, der springer i dine øjne, vil højst sandsynligt også springe i købers øjne, og det kan du derfor med fordel sætte lidt tid af til at få udbedret.


Få ejendomsmæglervurderinger gennem Bolias

Hos Bolias kan vi hjælpe dig med at indhente tilbud fra flere forskellige ejendomsmæglere, og det er herefter op til dig at vælge, hvilken af dem du ønsker at gå med. Det er ganske gratis at gøre brug af Bolias’ tjeneste, uanset om du vælger at gøre brug af et af tilbuddene eller ej. Tjenesten fungerer på den måde, at du udfylder skemaet øverst på siden – Dette tager typisk omkring to minutter. Herefter sørger vi for at sende din forespørgsel ud til flere ejendomsmæglere. På den måde har du mulighed for at få op til tre forskellige ejendomsmæglervurderinger og tilbud på at få solgt dit hus, lejlighed, sommerhus eller byggegrund. Du sparer på den måde tid på at skulle ringe rundt til flere forskellige mæglerfirmaer og tale med dem om, hvordan de kan hjælpe dig. I stedet kan du læne dig tilbage og lade os gøre arbejdet – Du skal nemlig bare vente på, at tilbuddene lander i din indbakke, hvorefter du kan gå i gang med udvælgelsesprocessen. Med de ovenstående afsnit håber vi, at du føler dig godt klædt på til at udvælge den helt rigtige ejendomsmægler, som kan hjælpe dig godt i mål med salget af dit hus. Skulle du have yderligere spørgsmål til vores tjeneste, så er du velkommen til at kontakte os via vores kundeservice. Her sidder der flinke folk klar til at besvare dine spørgsmål. Ellers vil vi blot ønske dig held og lykke med jagten på den helt rigtige ejendomsmægler for dig.

Prøv vores ØkonomiTjek

Bolias er en del af Leadwise der bl.a. driver Letfinans – Du kan benytte Letfinans ØkonomiTjek og se hvor du kan spare penge i din privatøkonomi.

Spar penge