Loading...

bedste boligsalg med 3 gratis tilbud fra lokale ejendomsmæglere

Start her og vælg din boligtype:

home

Villa

holiday_village

Rækkehus

apartment

Lejlighed

cottage

Sommerhus

location_city

Andelsbolig

nature_people

Grund

Vi samarbejder bl.a. med førende mæglere fra:

Lad Bolias gøre arbejdet og lad ejendomsmæglerne vurdere din bolig

Ved at indhente vurderinger fra flere ejendomsmæglere, sikrer du dig den helt rigtige salgspris og det laveste salær - Gratis & uforpligtende.

  • Udfyld skemaet på 2 min.

    Lav kun én enkelt forespørgsel, så gør vi arbejdet for dig og sender den ud til flere ejendomsmæglere.

  • Få op til 3 tilbud

    Du får op til 3 vurderinger, og vælger selv det samlede tilbud der passer dig og dit boligsalg bedst.

  • Vælg selv det bedste tilbud

    Det er altid uforpligtende og gratis at benytte Bolias tjeneste.

Det siger vores brugere

 
 
 
 
 
5/5
  • Hurtig og nemt

Jeg fik hurtigt og nemt flere vurderinger, og priser på mit boligsalg.

Lisa Østergaard
 
 
 
 
 
4/5
  • Fik 3 gode vurderinger

Mæglerne var hurtige med svar, og min bolig var til salg i løbet af 5 dage.

Morten Jensen
 
 
 
 
 
5/5
  • Sparede 10.000 kr.

Jeg sparede 10.000 kr. på salæret, og solgte min bolig på kun 4 uger.

Hanne Aaby

588 boligejere

Har vi indtil nu hjulpet med at få den bedste salgsaftale på deres bolig, og vi kan også hjælpe dig - Få uforpligtende tilbud i dag.

Få gratis tilbud
  • Let og enkelt

    Det er let og enkelt at få flere vurderinger. Udfyld skemaet på 2 minutter, så klarer vi arbejdet og kontakter flere ejendomsmæglere.

  • Altid gratis

    Det er altid gratis at benytte Bolias tjeneste og du er ikke forpligtet til at gøre brug af dine vurderinger.

  • Din sikkerhed

    Din datasikkerhed er højeste prioritet for os. Dine data behandles altid krypteret.

Nyheder om Bolias og boligsalg

Læs mere om boligsalg og ejendomsmæglere her



Boligsalg

Går du med planer om at sælge din bolig? Så har du med garanti gjort dig en masse tanker og er måske endda kommet frem til, at det er lidt af en jungle at finde rundt i. Hos Bolias står vi klar til at hjælpe dig godt på vej med dit boligsalg, og vi har således udarbejdet nedenstående guide, hvor du har mulighed for at blive godt klædt på til dit boligsalg. Her kan du ligeledes læse mere om, hvordan vi kan hjælpe dig godt på vej med at finde den helt rette ejendomsmægler til dit boligsalg.


10 gode råd til dit boligsalg

Nedenfor giver vi dig 10 gode råd til, hvordan du kan gøre dit for, at dit boligsalg bliver en succes.

1.  Gør din bolig mere værd – Det behøver ikke at koste en formue at gøre din bolig mere værd. Med ganske få midler kan du øge værdien, så du får en bedre salgspris, samtidig med at du gør den mere attraktiv for potentielle købere og derfor kan disse små forbedringer måske endda være med til at forkorte liggetiden på din bolig. For at gøre din bolig mere værd kan du for eksempel overveje at få monteret nye bordplader og friske væggene op med en ny gang maling. Af de lidt større forbedringer, som virkelig kan gøre en forskel for boligens værdi, kan nævnes det at få lagt nyt tag på boligen. Et nyt tag vil gøre en markant forskel for husets udseende, og samtidig vil det også kunne give markante besparelser på varmeregningen. Også vinduerne kan du med fordel overveje at skifte ud. Det er noget af det første, der bliver lagt mærke til ved boligen, og det vil derfor gøre en markant forskel, samtidig med at der også her er penge at spare på varmeregningen.

2.  Få udbedret fejlene – Tilstandsrapporten kan være tungen på vægtskålen i forhold til, om boligsalget går igennem eller ej. Er der alvorlige fejl på din bolig såsom rådne vinduer, så kan du med fordel sørge for at få dem udbedret, da det kan ende med at være en deal breaker for potentielle købere.

3.  Gør din bolig indbydende – Når de potentielle købere ser din bolig, så skal de samtidig kunne se muligheder og ikke mindst kunne forestille sig den som værende deres fremtidige hjem. Derfor bør din bolig ikke være stoppet til med en masse møbler, der begrænser potentielle køberes muligheder for at se dem selv i boligen. Derudover kan du med fordel rydde grundigt op inden fremvisningen af boligen, så der fremstår rent og pænt. Her er det vigtigt at finde en balance, så boligen stadig ser beboet ud. Det kan du for eksempel gøre ved at stille frisk frugt og blomster frem.

4.  Hold åbent hus – Det vil skabe opmærksomhed omkring dit boligsalg, og det kan være med til at lokke flere potentielle købere til.

5.  Skab opmærksomhed – Du kan med fordel sprede budskabet om dit boligsalg til venner, familie og kollegaer og på den måde gøre brug af dit netværk. Samtidig kan du gøre opmærksom på, at dit hus er til salg på diverse sociale medier. Sætter du en ejendomsmægler til at varetage dit boligsalg, så vil vedkommende typisk også stå for markedsføringen af boligen, men du kan sagtens hjælpe boligsalget på vej ved også at dele budskabet med dit eget netværk.

6.  Giv et godt førstehåndsindtryk – Førstehåndsindtrykket i forbindelse med et boligsalg er afgørende, og er haven det første, de træder ind i, så kan det at slå græsset, få malet havelågen og få klippet hækken være med til at gøre den helt store forskel.

7.  Tag udgangspunkt i dig selv – Hvad faldt du selv for ved boligen, da du besluttede dig for at købe den? Var det det flotte plankegulv, så sørg for, at det ikke er dækket af store tæpper, og var det den fine udsigt, så sørg for at få den fremhævet, når boligen vises frem. I forbindelse med et boligkøb vælger de fleste med hjertet, og det er derfor vigtigt at vise de ting frem, der kan få potentielle køberes hjerte til at banke lidt hurtigere.

8.  Vær ærlig – Hvis køberen opdager, at du forsøger at skjule, at der er fugtigt i kælderen, eller at malingen har sluppet lidt i et af rummene, så har din troværdighed lidt et alvorligt knæk, og vedkommende vil højst sandsynligt være på vagt over for dig og forholde sig ekstra kritisk til alt, hvad du herefter fortæller.

9.  Luft ud og luk lyset ind – Luft godt ud inden fremvisningen. Undgå for alt i verden, at der lugter dårligt, eller at der virker indelukket i boligen. Samtidig kan du nemt gøre den ekstra indbydende ved at trækker gardiner og persienner fra og dermed lukke mest muligt lys ind i boligen. Derudover kan du lade døren stå åben mellem de forskellige rum og dermed få boligen til at fremstå mere åben og få den til at virke større.

10. Hav fokus på haven – Haven er for mange en af de helt store grunde til, at de ønsker at købe et hus, og derfor er det vigtigt, at denne fremstår indbydende, og at potentielle købere kan se sig selv i den. Fjern derfor rustne cykler, skrald og andet, der kan forstyrre blikket, og sørg for at få trimmet bedene. Derudover kan du lave små oaser med havemøbler på de steder i haven, hvor der dufter ekstra godt, eller hvor lyset står særligt godt i løbet af dagen. Det vil gøre det nemmere for køberne at visualisere haven som et sted, hvor man kan hygge sig både alene og i selskab med gæster.


Boligsalg - boligsalg 10 gode råd til dit boligsalg

Find den rette ejendomsmægler til dit boligsalg

I denne guide er jagten på den rette ejendomsmægler til et boligsalg delt op i fem trin. Det er dog ikke altid, at det foregår i den rækkefølge, og det kan også sagtens være, at du må vende tilbage til nogle af de forrige trin. Valget af ejendomsmægler er en vigtig del af at få en god oplevelse med dit boligsalg, og derfor er det også en god idé at sætte lidt ekstra tid af til udvælgelsesprocessen.

1.  Forhør dig hos din omgangskreds – Først og fremmest kan du spørge din familie og dine vener og kollegaer, om de kan anbefale en god ejendomsmægler. Ved at lære mere om, hvad den enkelte ejendomsmægler i dit nærområde er god til, vil du have lettere ved at udvælge den, der er det bedste match for dig i forhold til dit boligsalg. Du kan også med fordel snakke med dine nyeste naboer. Måske du er du heldig, at de har haft gode erfaringer med en mægler, som de har brugt for nyligt.

2.  Lav research - Når du har fået navne på mæglere, som din omgangskreds kan anbefale, så er det tid til at se nærmere på deres dokumenterede resultater. På Boligsiden.dk har du mulighed for at læse mere om hver enkelt mægler. Her er det vigtigt at tage med i dine overvejelser, hvad der er vigtigst for dig. Måske er det gode anbefalinger fra dem, der har erfaring med mæglerne, og måske er det snarere, at din bolig bliver solgt til prisen eller inden et bestemt tidspunkt?

3.  Afsøg markedet – Der findes mange mæglere, der hellere end gerne vil hjælpe dig med dit boligsalg, så hvorfor ikke lade dem konkurrere om dig? Det kan vi hos Bolias hjælpe dig med, da vi indhenter salgsvurderinger fra flere forskellige mæglere i dit område, hvorefter det er op til dig at vælge, hvem af dem der skal varetage dit boligsalg. Når du har fundet de mæglere, der er interessante for dig, så kan du med fordel ringe og tage en snak med dem. På den måde vil du hurtigt kunne mærke, om kemien og tilliden er der. Du kan også med fordel besøge deres butikker og se, hvordan de præsenterer de boliger, der er til salg.

4.  Hav øje for flere forskellige parametre – Det kan være fristende at vælge den mægler, der kan sælge din bolig for den højeste pris, men det er mindst lige så vigtigt, at du er tryg ved ejendomsmægleren og at du føler, at I er på bølgelængde. Oplever du ikke det med nogle af de ejendomsmæglere, du hidtil har talt med, så kan du vælge at starte udvælgelsesprocessen forfra ved trin 1.


Før dit boligsalg

Et boligsalg har stor betydning for dit liv, og det er derfor vigtigt, at det bliver en god proces. Når du står over for et boligsalg, så kan du med fordel se på det som tre faser: Før dit boligsalg, under dit boligsalg og efter dit boligsalg.

Når du har besluttet dig for at give dig i kast med et boligsalg, så er første skridt på vejen, at du skal beslutte dig for, om du helst vil vente med at sælge, til du har købt en ny bolig, ligesom du også kan overveje at sælge med lang overtagelsesfrist, så du har tid til at finde en ny bolig, før du skal af med din nuværende. Du kan tænke over, om du kunne forestille dig at flytte ind i en midlertidig bolig, indtil du finder det helt rette hus. Når du har taget en beslutning omkring dette, er det tid til at få vurderet boligen og finde en mægler, som du ønsker at overlade arbejdet med at få boligen solgt til. Hos Bolias kan vi hjælpe dig med at finde frem til den ejendomsmægler, der passer bedst til dine præferencer. Du udfylder blot en ansøgning, og så sørger vi for at indhente salgsvurderinger fra flere forskellige ejendomsmæglere, så du er sikker på at få den rigtige salgspris og det rette salær. Når det kommer til ejendomsmæglere, så vil mange vægte lokalkendskab højt, og derfor sørger vi også for at indhente tilbud fra mæglere fra dit lokalområde.

Når du har udvalgt den ejendomsmægler, der skal stå for dit boligsalg, og vedkommende har foretaget en vurdering af din bolig, så skal I i fællesskab sætte en salgspris. Her kan mægleren give sin professionelle anbefaling på en pris, mens du kan bringe dine forventninger og behov i spil. Her kan I tale nærmere om, hvorvidt det er vigtigst for dig at få en høj pris for din bolig, eller om du lægger vægt på et hurtigt boligsalg. Er sidstnævnte tilfældet, så kommer du højst sandsynligt til at gå på kompromis med den ønskede pris.

I forbindelse med et boligsalg er der en række dokumenter, der skal være styr på. Inden du sætter dit boligsalg i gang, skal du og din ejendomsmægler derfor have indhentet følgende:

 ● Tilstandsrapport – En beskikket byggesagkyndig skal foretage et eftersyn af huset og sammenfatte en rapport ud fra dette. Denne er påkrævet, for at der kan tegnes en ejerskifteforsikring.

 ● El-installationsrapport – Der skal foretages et eftersyn af en autoriseret el-installatør af boligens el-installationer. Denne rapport er ligeledes påkrævet, for at der kan tegnes en ejerskifteforsikring.

 ● Ejerskifteforsikring – Det er ejerskifteforsikringen, der dækker, hvis der efter boligsalget bliver opdaget fejl og mangler, som har været til stede i boligen, da boligen blev overtaget af de nye ejere, men som ikke er nævnt i hverken tilstandsrapporten eller el-installationsrapporten.

 ● Energimærke – Dette dækker over en vurdering af boligens energimæssige tilstand, ligesom der også er forslag til, hvordan der kan spares på energien. Denne vurdering vil blive foretaget af certificerede energifirmaer.

 ● Salgsopstilling – Hvis du vælger at sælge din bolig gennem en ejendomsmægler, så er en salgsopstilling lovpligtig. Den udgør en detaljeret varedeklaration på din bolig og rummer en oversigt over boligens økonomiske forhold og en beskrivelse af den.


Under dit boligsalg

Når din bolig er sat til salg, så er det vigtigt, at den gøres synlig på markedet. Har du sat en ejendomsmægler på opgaven, så vil vedkommende typisk stå for dette, men du kan også gøre dit for at sprede budskabet ved at fortælle, at din bolig er til salg blandt familie og venner, ligesom du også kan vælge at dele det på de sociale medier. Din ejendomsmægler vil hjælpe dig gennem hele processen i forbindelse med salget af din bolig, men det er dog en fordel, at du også selv kender til de forskellige processer. Første skridt i selve salgsprocessen vil typisk være forhandlinger med interesserede købere. Her vil din mægler stå for at håndtere de forskellige bud og orientere dig om dem. Forhandlingerne vil på et tidspunkt munde ud i et konkret købstilbud, som enten vil være på skrift eller mundtligt. I købstilbuddet vil de væsentligste vilkår være skitseret, hvilket vil være ting som købsprisen, datoen for overtagelse samt diverse andre aftaler i forbindelse med huskøbet og eventuelle forbehold. Når køber og sælger er enige, kan der ud fra købstilbuddet udarbejdes en egentlig købsaftale. Når din ejendomsmægler præsenterer dig for købstilbuddet, så vil du også få gennemgået salgsprovenuet, hvor du har mulighed for at se, hvad dit overskud fra salget vil blive, hvis du vælger at handle på de vilkår, som er beskrevet i købstilbuddet. Når sælger og køber har godkendt betingelserne i købsaftalen, så er det tid til at skrive under på den. Her er det vigtigt at være opmærksom på, at køber har seks dages fortrydelsesret, og inden for denne periode har vedkommende mulighed for at ophæve handlen mod at skulle betale et fortrydelsesgebyr på 1% af købesummen.


Efter dit boligsalg

Når købsaftalen er underskrevet, og din bolig er blevet solgt, er der fortsat ting, der skal gøres, før handlen er helt afsluttet. Først skal der ske en berigtigelse af handlen, som groft sagt handler om, at købet af huset eller lejligheden bliver gennemført i overensstemmelse med de aftalte vilkår. I den forbindelse skal der blandt andet laves et skøde, som skal tinglyses for derved at dokumentere købers ret til ejendommen. Når du som sælger har skrevet under på købsaftalen, har du officielt solgt din bolig, og køberen vil herefter ofte deponere første rate af udbetalingen hos din ejendomsmægler. Som hovedregel vil der blive stillet en garanti for restkøbesummen, og denne vil blive erstattet af en deponering. Det vil ske, når køberen underskriver skødet og allersenest på den dag, hvor køber overtager huset. Herefter skal nøglen overdrages til de nye ejere. Ved denne lejlighed vil I typisk gennemgå hele ejendommen med køberen. Her vil diverse målere blive aflæst, ligesom der skal gives besked om ejerskifte til forsyningsselskaberne. Disse oplysninger skal også indgå i refusionsopgørelsen, som er et dokument, der har til formål at oplyse, hvad sælger og køber skylder hinanden. Disse beløb vil blive gjort op i forhold til overtagelsesdatoen og afregnes herefter.


Hvornår er det bedst at sælge sin bolig?

Gennem tiden er der blevet lavet mange undersøgelser af, hvornår det er bedst at gå i gang med et boligsalg. Disse undersøgelser peger på, at folk er mest købelystne om foråret og først på sommeren. Derfor kan du med fordel kontakte en ejendomsmægler i god tid og få din bolig vurderet, så du er klar til at gå i gang med boligsalget i løbet af foråret. Her vil haven også vise sig fra sin bedste side, når huset skal vises frem for interesserede købere, med fuglefløjt og blomster der springer ud.

Derimod bør du undgå at sætte dit hus til salg i sommerferien og omkring jul og nytår. Det er nemlig omkring jul og nytår, de er allerfærrest, der vælger at købe hus. Derudover er der en tommelfingerregel om, at du skal have ejet din bolig i mindst fem år, inden du sælger den for at sikre, at du taber mindst muligt på salget. Boligpriserne skal helst nå at overhale de udgifter, der er forbundet med et boligkøb, og derfor anbefales det, at du holder fast i din bolig i mindst fem år, inden du forsøger at sælge den. Først og fremmest er det dog de fire nedenstående faktorer, der vil have indvirkning på, om dit boligsalg bliver en succes, og om du kan få den ønskede pris for din bolig.


Boligsalg - Hvornår er det bedst at aælge sin bolig

4 ting, der kan have indflydelse på dit boligsalg

Liggetid – Nogle ejendomsmæglere peger på 180 dage som et magisk tal. Det er et halvt år, og det er typisk den tid, man som sælger laver en formidlingsaftale med sin mægler. Er boligen ikke blevet solgt i det halve år, så ser køber det ofte som en åbning for, at der her er mulighed for at forhandle en lavere pris.

Beliggenhed – Din boligs beliggenhed vil være afgørende for, hvor nemt det er at få den solgt. Boliger i de større byer er således nemmere at få solgt end dem, der er placeret i provinsen. Er der et badeværelse, som køberne ikke er tilfredse med, så kan det forholdsvis nemt laves om, og trænger huset til et nyt tag, så kan der også tages hånd om dette. Men beliggenheden står ikke til at ændre. Og er den en deal breaker for nogen, så er der ikke meget at gøre, og beliggenheden kan derfor spille en afgørende rolle for, hvor nemt eller svært det bliver at få succes med dit boligsalg.

Tilstand – Når en bolig sættes til salg, så skal der i den forbindelse udarbejdes en tilstandsrapport, hvori der gives et overblik over, hvilke skader og mangler boligen har. En potentiel købers bedste argument for at få nedslag i prisen vil være at opdage en skade, som ikke er nævnt i tilstandsrapporten. Skulle det ske, så vil altså have indflydelse på, hvilken pris du kan sælge din bolig for.

Status på markedet – Boligmarkedet går som alt andet op og ned, og det er først og fremmest et spørgsmål om udbud og efterspørgsel. Vælger du at forsøge at sælge din bolig i en god periode, så er der god mulighed for at få gennemført salget hurtigt og få en god pris for din bolig.


Hvad koster et boligsalg?

Prisen på at få solgt din bolig afhænger af flere forskellige ting. Ønsker du for eksempel at gøre en del af salgsarbejdet selv, eller foretrækker du at have en mægler til at stå for det? Hvor eftertragtet din bolig er, kan også være afgørende for, hvor hurtigt den bliver solgt og dermed prisen for boligsalget. Ligger den for eksempel i et attraktivt område, eller har du netop fået boligen istandsat fra kælder til kvist, så vil det typisk være nemmere at få den solgt, end hvis der er tale om et håndværkertilbud i provinsen.

Salæret til en ejendomsmægler udgør en stor del af de omkostninger, der er forbundet med et boligsalg. Dette salær er typisk fastlagt med øje for husets pris, omsættelighed og lokale konkurrenceforhold. Derudover vil du også skulle sætte penge til side til betalingen af markedsføringen i forbindelse med salget af dit hus. Ejendomsmæglere tilbyder her ofte forskellige former for pakkeløsninger, som du kan vælge mellem.

I forbindelse med et boligsalg skal du sørge for at indhente en række oplysninger fra enten offentlige registre eller fra kommunen, og omkostningerne for disse er det også værd at tage højde for, når du skal budgettere med dit boligsalg. Nogle af dokumenterne er gratis, og andre vil du kunne hente for mindre beløb. Der vil være tale om følgende dokumenter:

 ● Tingbogsattest
 ● Ejendomsdatarapport
 ● Ejendomsskattebillet
 ● Restgældsoplysninger
 ● Matrikelkort
 ● BBR-ejermeddelelse

Vælger du at få hjælp af din bank eller ejendomsmægler til at indhente dokumenterne, så vil du ofte skulle lægge et gebyr for dette. Derudover kommer der gebyr til banken for indfrielse af lån, EL-, energi- og tilstandsrapporter samt betaling for halv ejerskifteforsikring. Et groft estimat på, hvad et boligsalg kan koste, vil ligge på mellem 100.000 og 150.000, men dette kan dog variere meget.


Spar penge på dit boligsalg

Det er bestemt ikke gratis at sælge sit hus, men du har dog mulighed for at gøre dit for at gøre det billigere. Vælger du at gøre brug af en ejendomsmægler i forbindelse med dit boligsalg, så er det værd at være opmærksom på, at nogle af dem tilbyder at indgå en aftale om, at de som mægler står for papirarbejdet, mens sælger varetager den del af salgsarbejdet, der indebærer fremvisning af boligen og annoncering. Ved at indgå i denne ordning kan du spare en betragtelig del af vederlaget. Vælger du at indgå i denne ordning, så husk på forhånd at lave en klar aftale om, hvem der står for hvad, så du undgår misforståelser i løbet af salgsprocessen. Her er det dog også værd at være opmærksom på, at en ejendomsmægler har mere erfaring med at få god kontakt til potentielle købere, end du som sælger vil have.


Boligsalg - Spar penge på dit boligsalg

Prisforhandling i forbindelse med dit boligsalg

Det er lykkes dig og din mægler at finde en køber til din bolig, og nu er det tid til den endelige prisforhandling. Men hvad skal man egentlig være opmærksom på ved sådan en? Det kan du blive klogere på i dette afsnit.

Det bedste for køber vil selvfølgelig være, hvis du som sælger kan presses på prisen, for hvad der er sparet, er som bekendt tjent. Og her kan liggetiden på din bolig komme til at spille en rolle, da der ofte vil blive skelet til den i de endelige prisforhandlinger. Har din bolig en lang liggetid, så har køber en idé om, at du måske har haft svært ved at sælge og øjner derfor en mulighed for et nedslag i prisen. Her er det dog vigtigt at være opmærksom på, at liggetiden vil variere meget fra landsdel til landsdel. Huse i Nordjylland og Sønderjylland kan således nemt tage tre gange så lang tid at sælge som et hus i København. Derfor er det vigtigt at kende til udbud og efterspørgsel i dit område. Det er her, en ejendomsmægler med lokalkendskab kan komme dig til gode, så I sammen kan lægge en realistisk plan for prisforhandlingen. Måske vil køberen forsøge at forhandle sig til, at du lader de hårde hvidevarer stå, når du flytter, eller måske vil de foreslå, at de overtager din græsslåmaskine. Du kan også vælge at være fleksibel i forhold til overtagelsesdatoen, hvis det er noget, der ligger køber meget på sinde. Det er derfor en god idé på forhånd at have overvejet, hvor meget du er villig til at afgive for at få solgt dit hus.

Ejendomsmægleren har med stor sandsynlighed langt mere erfaring med at forhandle boliger, end du har, og derfor kan du med fordel alliere dig med vedkommende og lade ham eller hende stå for forhandlingerne. Her er det selvfølgelig vigtigt, at du forud for forhandlingerne har gjort det klart for din mægler, hvilke områder du er villig til at gå på kompromis omkring, og hvor meget du er villig til at gå ned i pris.


Lad os hjælpe dig godt i gang med dit boligsalg

Hos Bolias ved vi, hvor vigtigt det er at finde den helt rette ejendomsmægler, når det kommer til salg af bolig, og derfor har vi skabt vores tjeneste, som gør det nemt at indhente tilbud fra flere forskellige mæglere i dit lokalområde, som du herefter kan vælge mellem. Tjenesten fungerer på den måde, at du udfylder ansøgningen øverst på siden. Herefter sender vi din forespørgsel ud til flere forskellige mæglere, som herefter kan komme med deres respektive bud på en salgsvurdering, og du kan herefter vælge den ejendomsmægler, du ønsker at gøre brug af, og som matcher dine krav til salgspris og salær. Når du har accepteret tilbuddet, vil den pågældende ejendomsmægler gå i gang med at sælge din bolig på det tidspunkt, du ønsker. Du kan også gøre brug af vores tjeneste, hvis du går med tanker om at sælge en grund eller et sommerhus – dette skal blot angives i ansøgningen i feltet vedrørende boligtype. Det er altid helt gratis og uforpligtende at gøre brug af vores service, og det er derfor også helt op til dig, om du ønsker at gøre brug af de tilsendte tilbud. Skulle du have spørgsmål til os, så besøg gerne vores kundecenter, hvor vi gerne besvarer dine spørgsmål, som du kan indsende via vores kontaktformular eller direkte i vores kundeservicechat. Vi står klar til at hjælpe dig godt på vej med et succesfuldt boligsalg.

Prøv vores ØkonomiTjek

Bolias er en del af Leadwise der bl.a. driver Letfinans – Du kan benytte Letfinans ØkonomiTjek og se hvor du kan spare penge i din privatøkonomi.

Spar penge